JA TAK Dansk frugt og grønt
Hvis.. dansk frugt og grønt forsvinder, mister vi fundamentet under dansk gastronomi
Af Preben Thorsen Smag Sønderjylland
Vi taler gerne om bæredygtighed, lokale råvarer og sæsonkøkken. Men vi overser alt for ofte det helt afgørende spørgsmål: Hvem skal dyrke de råvarer, vi bygger fremtidens danske køkken på? Hvis dansk frugt og grønt fortsætter med at forsvinde fra marker, plantager og køkkener, mister vi ikke bare enkelte produkter. Vi mister smag, faglighed, forsyningssikkerhed og en central del af dansk madkultur.
Tallene bør få alarmklokkerne til at ringe. I dag er kun 26 procent af grøntsagerne på det danske marked produceret i Danmark. For frugt er tallet helt nede på 9 procent. Resten importeres. Til sammenligning var 92 procent af grøntsagerne på det danske marked danskproducerede i 1963. Det er ikke en mindre forskydning. Det er en markant afvikling af dansk produktion.Også selvforsyningen er lav. Danmark kan i dag kun dække omkring 27 procent af sit eget forbrug af frugt og grønt.
Det er ikke kun hektarer, der forsvinder. Det er specialviden, sorter, håndværk og generationers erfaring. Når en producent lukker, mister vi ikke bare en leverandør. Vi mister viden, relationer og et stykke af det økosystem, som dansk gastronomi er dybt afhængig af.
Hvorfor det betyder noget for dansk gastronomi
Restaurationsbranchen kan ikke nøjes med flotte ord om lokale råvarer. Den er afhængig af avlere, som tør investere i kvalitet, udvikle nye sorter og levere råvarer med identitet, smag og historie. Når produktionen samles på færre hænder og færre afgrøder, bliver køkkenernes muligheder fattigere, og forbindelsen mellem jord, køkken og gæst svækkes.Dansk gastronomi er ikke blevet internationalt anerkendt på trods af vores råvarer, men i høj grad på grund af dem. Derfor er spørgsmålet om dansk frugt og grønt ikke et nicheproblem. Det er et grundspørgsmål for fremtidens danske køkken.
Frugt og grønt mangler i landbrugsdebatten
I de senere år har landbrugsdebatten især kredset om klimaafgifter, kvælstof, lavbundsjorde, arealanvendelse og husdyrproduktion. Det er nødvendige diskussioner. Men det er påfaldende, hvor lidt plads frugt- og grøntsagsproduktionen får, når vi samtidig taler om et grønnere fødevaresystem. Politikere, myndigheder og forskere opfordrer os til at spise mere grønt, mens betingelserne for at producere danske frugter og grøntsager bliver stadig vanskeligere. Vi taler om plantebaserede måltider, men undlader alt for ofte at sikre de producenter, der skal levere planterne.Hvis fremtidens fødevaresystem skal være grønnere, må frugt, grøntsager, bær, bælgfrugter og specialafgrøder placeres i centrum af debatten som en nødvendig del af Danmarks fødevarestrategi.
Forbrugerne vil gerne – men systemet skal følge med
Forbrugerne er allerede længere fremme end systemet. 91 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare en varieret produktion af frugt og grønt i Danmark, og to ud af tre er villige til at betale mere for danske produkter.Efterspørgslen er der. Viljen er der. Potentialet er der. Det, der mangler, er handling fra branchen, detailhandlen og de politiske beslutningstagere.
Sønderjyske eksempler viser vejen
Heldigvis findes der initiativer, som viser, at udviklingen kan vendes, hvis nogen tager ansvar. Lige nu I Sønderjylland er Jesper Kochs gastronomiske satsning Smach et stærkt eksempel på, hvordan kokke, restauranter, producenter og forbrugere kan samles omkring det lokale spisekammer. Her får råvarerne, håndværket og egnsretterne ikke bare opmærksomhed. De får betydning.Det samme gælder Gråsten Æblefestival. Festivalen tager udgangspunkt i Gråstenæblet, men fortællingen rækker langt videre end én frugtsort. Her møder gæster lokale producenter, most, cider, bagværk og specialiteter fra området. Æblet bliver en indgang til en større fortælling om råvarer, håndværk og madkultur.For mig er Smach og Æblefestivalen vigtige, fordi de viser, hvad der sker, når lokale råvarer får en reel platform. De handler ikke kun om events. De skaber relationer mellem producenter, køkkener og forbrugere. De minder os om, at dansk gastronomi ikke opstår af sig selv. Den skabes af mennesker, som dyrker, høster, forædler og leverer de råvarer, vi bygger vores måltider på.
Hvad skal der til?
Hvis vi mener alvorligt, at Danmark skal have et stærkt grønt fødevaresystem, kræver det langt mere end gode intentioner. Det kræver konkrete valg:
bedre rammevilkår for danske producenter af frugt, grønt, bær og specialafgrøder
mere investering i teknologi, innovation og nye dyrkningsmetoder
større synlighed for danske råvarer i detailhandlen
stærkere samarbejde mellem producenter, restauranter og offentlige køkkener
mere aktiv efterspørgsel fra professionelle køkkener
bedre formidling af sæsonvarer, sorter, smag og lokale fødevarehistorier
En appel til branchen og beslutningstagerne
Målet er ikke at lukke Danmark om sig selv. Målet er at undgå, at vi gør os unødigt afhængige af import, mens vores egne producenter forsvinder én for én. Vi har brug for et stærkt dansk råvaregrundlag, som kan bære både hverdagsmad, offentlige måltider og gastronomi på højt niveau. Hvis vi vil have et stærkt dansk køkken i fremtiden, må vi holde op med kun at tale om maden på tallerkenen. Vi skal tage ansvar for de marker, plantager og producenter, der gør måltidet muligt.
Se mod Holland – og lær af det, der virker
Min opfordring rækker derfor også ud i Europa. For hvad er Holland egentlig kendt for? Frugt, grøntsager, væksthuse, planteforædling og en imponerende evne til at få viden, teknologi, logistik og marked til at arbejde sammen. Hollænderne har ikke bedre jord eller et lettere klima end os. Men de har i årtier behandlet gartneriet som en strategisk erhvervsgren – ikke som et lille hjørne af landbruget. Den hollandske stat støtter blandt andet gartnerne gennem målrettede ordninger administreret af Netherlands Enterprise Agency, RVO. Ordningen Energie-efficiëntie glastuinbouw giver tilskud til investeringer som LED-belysning, energiskærme, luftbehandling, samt tilslutning til varme- og CO₂-net. I 2026 kunne investeringer opnå op til 20 eller 30 procent i støtte, og puljen var på 30 millioner euro. En anden ordning, Marktintroductie energie-innovaties glastuinbouw, støtter de første markedsnære investeringer i innovative energisystemer med op til 40 procent for små og mellemstore virksomheder og op til 1,5 millioner euro pr. ansøgning. Dertil kommer skattefordele til energi- og miljøteknologi, statslig støtte til vedvarende energi, lånemuligheder med offentlig garanti og støtte til producentorganisationer, der vil gøre produktionen af frugt og grønt mere bæredygtig og konkurrencedygtig. Pointen er ikke, at Danmark skal kopiere Holland én til én. Men vi bør spørge os selv: Når de kan samle politik, forskning, erhverv og kapital om deres gartnere og grøntsagsavlere, hvorfor kan vi så ikke skabe en tilsvarende langsigtet retning? Vi skal turde gøre dansk frugt og grønt til et strategisk erhvervsområde – med klare mål, investeringer og et marked, der efterspørger det, vi selv kan dyrke.
