Fra mark til glas

Kan dansk vin blive en ny vej for landbruget?

Den danske vinhøst er kommet i hus. Dansk vin er ikke længere blot en kuriositet, og på Sydals har et traditionelt landbrug valgt at satse på vin. Kan vin og andre danske kvalitetsdrikke være med til at skabe nye forretningsmuligheder for dele af landbruget?

Af Preben Thorsen

Der er noget fascinerende ved en dansk vinmark. For få årtier siden ville mange nok have trukket på smilebåndet ved tanken om Danmark som vinland. I dag er virkeligheden en anden. I 2022 var der 71 bedrifter med vindruer i Danmark. Det tal er i dag vokset til omkring 150, og der produceres næsten 400 tons druer, som forædles til forskellige typer vin og andre produkter. Danmark kommer selvfølgelig ikke til at konkurrere med Frankrig, Italien eller Spanien på volumen og pris. Men det er efter min mening heller ikke dér, mulighederne ligger. Det interessante er, om vi kan skabe større værdi af den danske jord gennem kvalitet, forædling og lokal identitet. Kan dele af dansk landbrug skabe en bedre forretning ved ikke blot at producere råvarer, men også ved at være med længere gennem værdikæden?

På Sydals har man sadlet om

Et spændende eksempel findes på Svennesmølle Vingård ved Mommark på Sydals. Her har et traditionelt landbrug valgt en ny retning og etableret vinproduktion. Når vingården er fuldt etableret, vil den have mere end 4.000 vinstokke. Den første høst er netop kommet i hus. Ejer Jens Jensen finder den lovende. Nu flytter arbejdet fra marken til selve vinfremstillingen, og først derefter kan vi for alvor begynde at se, hvad Sydals og den første årgang fra hans hånd kan præstere. Det bliver interessant at følge vinens udvikling i de kommende år. Men for mig handler historien om Svennesmølle Vingård om mere end smagen af den første flaske. Her har en landmand truffet en erhvervsmæssig beslutning om at omlægge en del af et traditionelt landbrug til en anden type produktion. Derfor bliver det mindst lige så interessant at følge økonomien og forretningsmodellen. Hvad kræver det at sadle om? Hvor lang tid går der, før investeringen giver afkast? Og skal indtjeningen alene komme fra vinen, eller skal gårdbutik, smagninger, gastronomi og turisme også være en del af regnestykket?

Skærsøgaard Vin har vist vejen

Fra Sydals er der ikke langt til et eksempel på, hvor langt dansk vin kan nå. I Dons ved Kolding ligger Skærsøgaard Vin, Danmarks første autoriserede vingård. Sven Moesgaard plantede sine første vinstokke i 1998, og vingårdens mousserende DONS-vine har siden opnået mere end 90 internationale medaljer. Vi behøver ikke længere diskutere, om der kan produceres kvalitetsvin i Danmark. Det interessante spørgsmål er, om vi kan skabe en sund forretning omkring den. Dansk vin bliver næppe billig, og den skal efter min mening heller ikke konkurrere med supermarkedets billigste importerede flasker. Den skal konkurrere på kvalitet, håndværk, oprindelse, gastronomi og den gode historie om stedet og menneskene bag produktet. Det stiller også krav til os som forbrugere, for vi kan ikke på den ene side efterspørge lokal dansk kvalitetsproduktion og på den anden side altid vælge den billigste vare.

Et stort marked med plads til en lille dansk niche

Danmark importerede i 2025 omkring 165,8 millioner liter vin brutto. Efter reeksport var nettoimporten omkring 151 millioner liter. Samme år blev der solgt omkring 141 millioner liter vin i danske forretninger. Dansk vin fylder altså kun ganske lidt i det samlede billede, men det ser jeg ikke nødvendigvis som en svaghed. De danske vingårde behøver ikke erobre en stor del af markedet. De skal finde deres egen position, hvor kvalitet, lokal identitet og oplevelse kan retfærdiggøre en højere pris.

Vi har allerede lært noget af mikrobryggerierne

Vinproducenterne står ikke alene med denne udfordring. Danske mikrobryggerier har vist, at forbrugerne kan bevæge sig fra standardprodukter mod specialøl, håndværk og lokale fortællinger. Men udviklingen viser også risikoen. Danmark havde 207 aktive bryggerier ved udgangen af 2025 mod 261 i 2022. Et godt produkt er ikke nødvendigvis det samme som en god forretning.

Landbruget og fødevareproducenterne skal tættere sammen

Vi har landmændene, der kan dyrke råvarerne. Vi har producenterne med erfaring i at forædle dem. Vi har kokke og restauratører, der kender gæsternes efterspørgsel, og vi har et turismeerhverv, hvor lokale fødevarer og drikkevarer kan være en væsentlig del af oplevelsen. Den viden skal bringes tættere sammen i et mere forpligtende samarbejde mellem landbruget og både mindre og større fødevare- og drikkevareproducenter. Hvis en landmand overvejer at omlægge et traditionelt landbrugsareal til eksempelvis vinproduktion, skal der være adgang til viden om investering, finansiering, arbejdskraft, produktion, forarbejdning og afsætning. Her kan restauranter, direkte salg, gårdbutikker, smagninger, gastronomiske arrangementer og turisme blive dele af den samme forretningsmodel. Forretningsmuligheden opstår, når kompetencerne kobles sammen.Samtidig bør erfaringerne fra dem, der går foran, samles og deles. Når nogen vælger en ny vej, som vi netop nu ser det på Svennesmølle Vingård, bør andre kunne lære af både dét, der lykkes, og dét, der viser sig at være vanskeligere. Vi skal blive langt bedre til i fællesskab at undersøge, hvordan en dansk råvare kan udvikles til et produkt med større værdi og en sund forretning bag sig. På Svennesmølle Vingård har ejer Jens Jensen den første høst i hus, og den betegnes som lovende. Nu skal druerne gennem vinfremstillingen, og den første årgang skal begynde sit eget liv. Det bliver spændende at følge – ikke kun for at bedømme, hvad der kommer i glasset, men for at se, om vinproduktionen kan kombineres med salg, gastronomi og turisme til en bæredygtig forretning. Måske kan erfaringerne fra Sydals med tiden komme andre landmænd til gode. Fremtidens danske landbrug skal næppe finde én ny vej. Der bliver brug for flere. Måske ligger en del af fremtidens værdiskabelse ikke i at producere mere. Måske ligger den i at skabe mere værdi af det, vi allerede kan dyrke.