Dansk bæravl under pres
Men mulighederne kan være større end udfordringerne
Når jeg læser de seneste artikler om dansk bæravl, er det let at få det indtryk, at erhvervet er på vej tilbage. Antallet af bæravlere er faldet markant, frilandsarealerne bliver mindre, og klima, arbejdskraft og stigende omkostninger presser økonomien. Men efter at have gravet mig gennem artikler, statistikker og eksempler fra branchen, sidder jeg faktisk tilbage med en anden konklusion: Vi producerer fantastiske danske bær og spørgsmålet er ikke, om vi kan dyrke kvalitets bær i Danmark. Spørgsmålet er, hvordan vi får flere danskere, virksomheder og offentlige køkkener til at vælge dem til – selv med en merpris.
Udfordringerne er reelle
De danske bæravlere kæmper med mere ekstremt vejr, våde vintre og regnfulde somre, frostskader, mangel på arbejdskraft, øgede krav fra detailhandlen og et stigende investeringsbehov. Nogle avlere har valgt tunnelproduktion for at beskytte afgrøderne og skabe mere stabile leverancer men skal samtidig konkurrere med importerede bær fra lande med væsentligt lavere produktionsomkostninger. De danske bæravler står ikke stille. Rundt om i Danmark arbejdes der blandt andet med: tunnelproduktion og beskyttet dyrkning, biologisk plantebeskyttelse, flere bærsorter og længere sæson , gårdbutikker, selvpluk og direkte salg, forædling af bærrene til produkt der rammer forbrugerne med nye gastronomiske muligheder.
Brancheorganisationernes anbefalinger
Faglige anbefalinger og brancheudmeldinger går en række temaer igen: beskyttet produktion, robuste sorter, sæsonforlængelse, højere og mere ensartet kvalitet samt tættere kontakt mellem producent og kunde. Efter min mening er branchens vigtigste næste skridt at koble den dygtige produktion med produktudvikling og markedsføring. Danske bær behøver ikke kun at blive solgt som en råvare, de kan også blive til drikkevarer, sirupper, gastronomiske produkter, gaver og oplevelser.
Vibegaard er et forbillede
Personligt er jeg imponeret over virksomheden Vibegaard I/S ved Skærbæk. Virksomheden drives af Anders og Bent Sørensen og arbejder med egne bær samtidig med, at den har udviklet et bredt og spændende sortiment. Der sælges blandt andet drikkeklar saft, bland-selv-saft, aroniashots, frugtsirup, mousserende bærbobler, gin, øl, snaps, mjød og rom. Virksomheden lægger vægt på naturægte produkter uden konserveringsmidler og på at levere stærke smagsoplevelser. Vibegaard markedsfører sig aktivt over for det professionelle gastronomiske marked og har opbygget en stærk synlighed blandt restauranter, caféer og andre professionelle køkkener. Det er et afsætningsområde, som flere danske bærproducenter med fordel kunne opsøge. Vi taler her om meget store mængder bær og bærprodukter, som i dag ofte importeres gennem landsdækkende grossister til levering til hoteller og restauranter. Jeg har selv været køkkenchef og købt kassevis af frosne udenlandske bær til produktion af hjemmelavede marmelader til morgenbuffet på hoteller eller desserter. Hvorfor? Fordi de danske producenter ganske enkelt ikke var tilgængelige i de mængder, som markedet efterspurgte.
Et politisk problem, som sjældent bliver nævnt
I forbindelse med mit tiltag " køber du danske fødevare" hvor målet er at kommer tætter på danske fødevareproducenter og deres produkter samt de muligheder det gastronomisk skabes, havde jeg en samtale med Anders Sørensen fra Vibegaard , her pegede han på en problemstilling, som efter hans opfattelse ikke får tilstrækkelig politisk opmærksomhed. Han vurderer, at en væsentlig del af de økonomiske udfordringer i den danske bærbranche kan spores tilbage til EU-beslutninger fra 2014, hvor polske bæravlere fik adgang til meget fordelagtige støtteordninger. Det styrkede den polske produktionen markant og bidrog til en prisudvikling, som gjorde det vanskeligt for danske producenter at konkurrere på produktionsomkostninger. Ifølge Anders Sørensen skabte denne udvikling et betydeligt efterslæb i den danske bærproduktion. Resultatet er, at restaurationsbranchen, storkøkkener og andre professionelle aftagere fortsat køber store mængder bær fra andre EU-lande og fra lande uden for EU, selv om der samtidig er et ønske om at anvende flere danske råvarer. Anders Sørensen efterlyser desuden større handlekraft fra offentlige indkøbere. Han peger på, at mange offentlige kantiner, institutioner og sygehuse fortsat er bundet af SKI-aftaler, som i praksis gør det vanskeligt at prioritere danske bærprodukter. Efter hans opfattelse går det alt for langsomt med at skabe plads til flere danske råvarer i de offentlige indkøbssystemer.
Mulighederne kan være større end udfordringerne, det handler om at gøre det nærværende med en lokal historie.
Forbrugerne køber ikke kun et glas saft eller en flaske bærbobler. De køber smagen, den danske oprindelse, fortællingen om gården og oplevelsen af et produkt, der er skabt med omhu. Jeg mener, at flere danske bærproducenter skal være mere fremme i skoene med deres kvalitetsprodukter. De skal turde gøre produkterne aktuel for kommende generationer, professionelle i restaurationsbranchen og de skal presse på for at blive synlig i detailhandlen. Danske producenter er ofte stærke på dyrkning og kvalitet, men mere tilbageholdende, når historien skal fortælles. Kunderne køber ikke hektar og udbyttetal. De køber smag, kvalitet, identitet og anvendelse - pakket ind i nærværende emballage og tydelig markering med dansk oprindelse samt opskrifter og fortællinger, der viser, hvordan produkterne kan bruges.
Hvad gør politikerne?
Vækstteamet - nedsættelse af moms..måske.. på bær måske.., hjælp til ny teknologi, fokus på eksport, innovation og gode rammer for skalering af nye løsninger. Det er en relevant politisk retning. Men hvis dansk bæravl skal styrkes, er der også behov for en mere målrettet diskussion af de konkurrencevilkår, som branchen arbejder under. Debatten om internationale støtteordninger, offentlige indkøb og markedsadgang bør efter min mening fylde mere.
Hvordan kommer flere til at købe danske bær produkter?
Gør dansk oprindelse tydelig via mærkning.
Fortæl historien om "bag produktionen".
Brug gastronomien som udstillingsvindue.
Samarbejd om markedsføring og fælles kampagner.
Skab bedre adgang til offentlige køkkener, kantiner og institutioner.
Styrk dialogen om lige konkurrencevilkår i EU.
Jeg tror ikke, at fremtiden for dansk bæravler alene ligger i større produktion eller flere tunneller, men de skal følges op af stærkere branding, mere produktudvikling, bedre markedsadgange og tættere kontakt mellem producent og forbruger. Vibegaard viser efter min mening, hvordan bær kan løftes fra råvare til en hel palette af unikke produktverden. Samtidig minder erfaringerne fra Vibegaard os om, at innovation og dygtigt iværksætteri ikke kan stå alene. Der er også behov for politisk fokus på fair konkurrencevilkår og bedre muligheder for at bringe danske råvarer ind i både restauranter, offentlige køkkener og hyldemeter i detailhandelen. Danske bær og producenterne er ikke problemet, udfordringen er at sikre, at de får den plads på markedet med deres kvalitets produkter – det fortjener vi alle og kommende generationer. Preben Thorsen Smag Sønderjylland